Indlæser
FRB Talks: Oplæg om opfindelsen af klaveret og klaverkoncert
Vis lignende arrangementer
Dato og tid
Mandag d. 9. april 2018 kl. 18:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 8. april 2018 kl. 23:55
Sted
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - Konservatoriets Koncertsal,
Julius Thomsens Gade 1,
1974 Frederiksberg C
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - Konservatoriets Koncertsal
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C
Arrangementsbeskrivelse
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Frederiksberg Science City præsenterer en FRB Talks i musikkens tegn. Musikkonservatoriets smukke koncertsal danner rammen om et spændende oplæg om opfindelsen af klaveret efterfulgt af klaverprofessor Niklas Sivelövs 50-års fødselsdagskoncert med klaveret i centrum.Et underholdende oplæg i krydsfeltet mellem musik og videnskabsteori
Hvorfor blev klaveret opfundet? Hør ph.d. Søren Schauser fortælle den rørende historie om den italienske instrumentbygger Bartolomeo Cristoforis opfindelse af klaveret i begyndelsen af 1700-tallet. Det er Cristoforis opfindelse af hammermekanikken, der gør, at vi i dag kan opleve instrumentet spille intimt og stille og samtidig have kraft og styrke til at overdøve et fuldt symfoniorkester.
Bartolomeo Cristofori er håndværker og bliver ansat i Firenze anno 1683 som opsynsmand for hoffets instrumenter. Da han dør i 1731 har han opfundet et “arpicembalo” med mulighed for både svage og kraftige lyde – altså det moderne klaver. Oplægget kombinerer den samtidige Isaac Newtons tanker med et træk i Cristoforis egen personlighed til en helt ny teori om klaverets opståen.
Ph.d. Søren Schauser underviser i musikhistorie på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er klassisk musikredaktør på Berlingske. Han er desuden en aktiv formidler af klassisk musik, forfatter til ”Klassisk!” og børnebogen ”Tones Drøm” og deltager i DR’s ”Den klassiske musikquiz.”
Læs mere om Søren Schauser
Niklas Sivelövs 50-års fødselsdagskoncert med klaveret i centrum
Ved den efterfølgende koncert kan man opleve konservatoriets klaverprofessor Niklas Sivelöv spille soloværker af Beethoven og Bartók samt kammermusik af Brahms i selskab med sine lærerkolleger på konservatoriet, Elisabeth Zeuthen Schneider, violin, Tim Frederiksen, bratsch, og Morten Zeuthen, cello.
Tyske Ludwig van Beethoven regnes for en af de helt store komponister fra den wienerklassiske periode omkring 1800 og kendes for bl.a. Skæbnesymfonien og Måneskinssonaten. Ungarske Béla Bartók levede i det 20. århundrede og hentede meget af sin inspiration i ungarsk og rumænsk folkemusik. Tyske Johannes Brahms ligger tidsmæssigt imellem de to andre komponister og er en af de store romantiske komponister.
Koncerten er en del af Mestre på Mandage, som er konservatoriets højt profilerede kammermusikserie med 15-20 koncerter årligt. Medvirkende er både studerende, lærere og internationale gæstekunstnere
Læs mere om Niklas Sivelöv
Der er fri entré
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >