Hop til hovedindholdet

Frederiksberg Kommune logo

Pileflet workshop. Flet en fisk, en kurv eller flet fri fantasi...

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Søndag d. 11. marts 2018 kl. 10:00 til 13:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 11. marts 2018 kl. 09:30

Sted

Frederiksberg Naturvejlederne, P. G. Ramms Allé 24, 2000 Frederiksberg Frederiksberg Naturvejlederne
P. G. Ramms Allé 24
2000 Frederiksberg

Pileflet workshop. Flet en fisk, en kurv eller flet fri fantasi...

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Hvad kan vi bruge et par ”pinde” til ???

Pindene, det er pil! Der findes mange forskellige slags! Vildt i naturen eller dyrket på marker, hvor de høstes én gang om året i den kolde tid, og vokser sig store igen til næste høst! Fra gammel tid har vi flettet kurve bl.a. til at transportere ting. Det var inden plastik- og muleposernes tid!

Vi får besøg af dygtige pileflettere fra Amager Pileforening. De vil guide os igennem trin for trin ud fra de ideer og ønsker, I har. Flet f.eks. en lille kurv, en hamsterhule, et par fisk til pynt, et ophæng til blomster eller fuglefoder. De har også fine modeller til inspiration. Regn med, at én kurv tager hele tiden.

Hvem kan være med?

Arrangementet er for dig, der bor på Frederiksberg, og som er fyldt 10 år.

Alle under 18 år skal være ifølge med en voksen. Tag gerne en kammerat med, som kan deles om én voksen, da vores base ikke er så stor.

Tilmelding:
Der er begrænset antal pladser.
Tilmelding efter først-til-mølle-princip her på siden.
Du kan tilmelde op til 3 personer over 10 år. Det er kun det barn/de børn, der skal flette, som skal tilmeldes.

Arrangeret af Frederiksberg Naturvejlederne og Amager Pileforening

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >