Indlæser
Børneteater: Domino Effekten (6-10 år og deres voksne)
Dato og tid
Søndag d. 2. oktober 2016 kl. 11:00 til 12:00
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 2. oktober 2016 kl. 11:00
Sted
KU.BE,
Dirch Passers Allé 4,
2000 Frederiksberg
KU.BE
Dirch Passers Allé 4
2000 Frederiksberg
Børneteater: Domino Effekten (6-10 år og deres voksne)
Arrangementsbeskrivelse
Om sammenhængen mellem årsag og virkning. Ved teatergruppen Rapid Eye. Domino Effekten er en forestilling, der viser børn sammenhængen mellem årsag og virkning. Kan naturens love blive omstødt? Eller er alt en konsekvens af noget andet?To legesyge rejsende har sat sig for at finde svar på disse eksistentielle spørgsmål. I en minimalistisk scenografi bestående af simple materialer som mursten og træ går de to på opdagelse i en verden præget af årsag og virkning. Intet bliver undladt for at afprøve aktion og reaktion igennem bevægelse, jonglering, dans og ikke mindst leg. Og intet er kun, hvad det ser ud til at være i denne poetisk-humoristiske forestilling.
Foran børnenes øjne opstår der kontinuerligt nye, vidunderlige universer og fortællinger, der giver inspiration til selv at eksperimentere og gå på kreativ opdagelse i hverdagen. Et fabelagtigt elektronisk lydlandskab skabes live på scenen med bl.a. saxofon, klarinet og andre klanggivende materialer.
Forestillingen stimulerer fantasi og legelyst ved at gøre dem nysgerrige på den fysiske verden omkring dem og vækker børnenes fornemmelse for, at alt og alle påvirker hinanden. Igennem en legende tilgang til tematikken og ved hjælp af fysik og mekanik ønsker forestillingen at fremme forståelsen for årsag og virkning og for, hvad det betyder at være i samme båd.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >